|
Caries - huller i tænderne
Caries opstår, når bakteriebelægningerne på tænderne omdanner sukker fra føden til syre, der nedbryder tandsubstansen. De helt små cariesangreb kan man have svært ved at føle - især er det vanskeligt at opdage caries på tændernes sideflader.
Tandlægen kan opdage mange af disse tidlige huller ved en grundig undersøgelse, hvor der blandt andet bruges specielle røntgenoptagelser.
|
.
|
Pludselig tandskade
Undertiden falder en fyldning pludselig ud, eller en tand knækker ved ganske normal tygning. Det kan skyldes caries, som stille og roligt har undermineret plomben eller tandkronen.
Hvis cariesangrebet når ind til tandens nerve, kan der opstå en voldsom tandpine som typisk er dunkende i takt med pulsen og svær at lokalisere præcist. I så fald er der behov for en rodbehandling.
|
|